Skyggens modul

copy-cropped-1476242_186268384898054_1278557394_n.jpg

Skyggemodulet handler om de sider af psyken, som vi har sorteret fra, forkastet, skjult for os selv, projiceret over på andre eller på anden vis ikke vil kendes ved, og som kan være både mørke og lyse sider. Vi kender dem også som det fortrængte ubevidste, fordi vi både har forvist dem fra vores bevidsthed og ofte ikke selv er bevidste omkring dem.

Formålet med at arbejde med skyggen i Integral Livspraksis er at disse sider ofte står i vejen for, at vi kan handle med klarsyn og tage fornuftige beslutninger i hverdagens mere eller mindre komplekse problemstillinger, og at det derfor vil være særdeles fornuftigt at indlede et arbejde med at ‘hente skyggen tilbage’ for at styrke vores psykologiske klarsyn og velvære. Dette arbejde vil med stor sikkerhed smitte af på de øvrige kernemoduler, og kan være en helt afgørende faktor for vækst på de disse områder.

Vi vil på workshoppen arbejde med en kraftfuld proces, kaldet 3-2-1 processen, som vil kunne give en smagsprøve på, hvad det vil sige at arbejde med skyggen. Ud af arbejdet med denne proces må deltagerne være forberedt på, at det at kaste lys på ens skyggesider kan være så kraftfuldt, at en videre proces efter workshoppen bør støttes af enten et coaching- eller terapiforløb. Formålet er som sådan ikke at deltagerne skal påtvinges et sådant, men i arbejdet med sindets ubevidste sider, kan dette være konsekvensen. Det vil være muligt, at deltagerne kan tilkøbe et sådant coachingforløb efter workshoppen, hvis det ønskes, men man er naturligvis fuldstændigt frit stillet ift at indgå i dette.